Om os

Nordic Notebook er det nyeste selskab i det snart 200 år gamle familieejede og traditionsrige

S. L. Møllers Bogtrykkeri, der har eksisteret siden den 9. februar 1827, efter en sammenlægning med K. H. Seidelins Bogtrykkeri, etableret i 1790.

Virksomheden har fra starten trykt og udgivet aviser, tidsskrifter, ugeblade og bøger. Familien har gennem seks generationer skabt stolte traditioner inden for service, kvalitet og gedigent håndværk.

Nordic Notebook drives stadig af familien Møller, både unge og gamle i familien deltager aktivt i udvikling af nye produkter, salg og marketing.

Nordic Notebook danner således rammen om et spændende samarbejde omkring udvikling og design af håndlavede kvalitetsprodukter som vi kan have særlig glæde af i en moderne verden.

Familien er optaget af kommunikation og innovation og arbejder både indad og udad til med det formål at fremme livsglæde med tid til fordybelse.